tirsdag den 25. marts 2014

Grafiske billeder til væggen

Tid og overskud er ikke det, der er mest af for tiden, og derfor får jeg desværre ikke lavet så mange kreative ting. I weekenden fik jeg dog endelig sat disse to billeder i ramme, og de står nu fint og pynter i stuen. 
Billederne er sammensat af udklip fra forskellige blade og har hver sin stil. Aben er tydeligt inspireret af Kay Bojesens abe, og jeg har her brugt udklip af træmaterialer. Modsat er elefanten sammensat af udklip af betonmaterialer med en stødtand i marmor. Elefanten er en videreudvikling af et billede fra en helt almindelig googlebilledesøgning, og den har ligesom aben fået lidt mere kant og geometriske former. 
Jeg synes, billederne er blevet super flotte, og de passer godt med den meget grafiske og enkle stil, der er så populær i øjeblikket. Jeg har overvejet at lave et tredje dyr med et andet materialefokus - måske der er nogen af jer, der har en idé?

4 kommentarer:

  1. Hold nu op hvor er de flotte Amalie! Vildt imponerende, troede først at det var nogle prints du havde købt. Sejt at du selv har lavet dem!

    SvarSlet
  2. Er det mulig at bestille disse billeder hos dig? :) de er så fine, og lige det jeg har ledt efter ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke lige i øjeblikket, desværre, da jeg er på højskole og derfor har travlt med en del andet - men mange tak for interessen! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...